Parkzone kontakt

Parkzone kontakt

Hvem er Parkzone?

ParkZone er en danskejet virksomhed, som oprindeligt blev grundlagt som et vagtselskab med speciale i parkeringsadministration. Virksomheden blev grundlagt i 2003 og administrerer på nuværende tidspunkt ca. 1000 parkeringsområder i Danmark. Tillige er de repræsenteret i hele Danmark og anses for at være en af de største parkeringsselskaber i branchen herhjemme.

En af de grundlæggende visioner, som selskabet blev grundlagt på, er at være et ”(…) vækst- og udviklingsorienteret vagtselskab, der er kundernes foretrukne”, hvor deres mission er at ”(…) tilbyde parkeringspladser til bilister under ordnede forhold.” Herudover fremgår det af deres værdigrundlag på deres hjemmeside, at de vægter ansvarlighed i deres arbejde, hvorved de overholder aftaler og indfrier forventninger. Men er dette i overensstemmelse med virkeligheden? Det mener vi ikke.

Dårlige anmeldelser

Ved en simpel søgning på Trustpilot.dk, har ParkZone på nuværende tidspunkt 1.059 anmeldelser og en score på 1,6. Med denne lave score placerer ParkZone sig som én af de mange, øverst i tabellen over de parkeringsselskaber, som har fået de dårligste og laveste bedømmelser. Nedenfor kan de se to af de mange dårlige anmeldelser, som er givet på baggrund af en parkeringsafgift:

Parkzone kontakt

Dette skal du være særligt opmærksom på når du klager

På deres hjemmeside er der visse ting, som du skal være særlig opmærksom på. Vi har derfor forsøgt at gengive dette i en spiselig form, så du er sikker på at få alle de rette og nødvendige informationer forinden du klager:

  • Henvendelser vedrørende kontrolafgifter behandles ikke telefonisk og ej heller ved personligt fremmøde. Her kan du altså kun benytte dig af den kontaktformular, som vi nedenfor har linket til.
  • Du kan kun rette henvendelse én gang for derefter at afvente deres svar.
  • Du modager ingen bekræftelse på, om de har modtaget din henvendelse. Henvend dig derfor ALTID skriftligt og gem din henvendelse.
  • Din afgift vil automatisk blive sat i bero, hvis du har oplyst korrekt løbenummer og email-adresse. Dobbelttjek derfor ALTID, at du er oplyst dette korrekt.
  • De aktiverer din sag så snart, at du har modtaget en tilbagemelding fra dem eller fra en af deres samarbejdspartnere. Så tjek gerne jævnligt din mail og især dit spam-filter.
  • Klager og henvendelser på baggrund af en kontrolafgift, skal ALTID sendes til deres juridiske afdeling. Værd opmærksom på, at deres juridiske afdeling ikke kan kontaktes telefonisk.

Se her hvordan du klager til ParkZone

Er du den uheldige modtager af en afgift udstedt af ParkZone og kan du nikke genkende til de anmeldelser, der er indgivet på Trustpilot, eller har du andre dårlige erfaringer med Parkzone og ønsker du at klage over afgiften, er det nemmere hvis du klikker HER, hvor du bliver ført direkte til deres kontaktformular, som er påkrævet for at indgive en klage.

Når du har oplysningerne klar, skal du følge disse trin:

  1. Når du har klikket på ovenstående link, bliver du ført videre til deres hjemmeside og til siden ’Kontakt’, hvor du i bunden af siden finder deres kontaktformular.
  2. Derefter skal du udfylde det første felt med dit fornavn og efternavn.
  3. I næste felt indtaster du den mailadresse, som de kan kontakte dig på. Dobbelttjek den gerne og for en sikkerhed skyld.
  4. Nu skal du udfylde oplyse dit telefonnummer, altså det nummer, som de kan kontakte dig på. Dobbelttjek gerne din indtastning.
  5. Herefter skal du angive hvilken afdeling, du ønsker at sende klagen til. Her skal du vælge ’Juridisk afdeling.’
  6. Herefter skal du indtaste løbenummeret på afgiften. Løbenummeret står som regel i toppen eller bunden af afgiften. Kan du ikke finde løbenummeret, sætter du kryds i feltet ’Jeg har ikke et løbenummer’ og indtaster det registreringsnummer (nummerplade) på det køretøj, som er pålagt afgiften. HUSK altid at dobbelttjekke, om registreringsnummeret på afgiften er det samme, som på det køretøj, der er blevet pålagt afgiften.
  7. Til sidst skal du begrunde din klage i det felt, hvor der står ’Bemærkning’. Her bliver du dog mødt af et problem, da du ikke kan vedhæftet eventuelle fotos eller lignende til din klage. Se gerne nedenfor hvordan, du skal skrive teksten i feltet ’Bemærkning’.
  8. Til sidst skal du trykke på ’Send’, for at sende din klage.

Brug vores standardtekst

Vi anbefaler dig, at du i tekstfeltet indsætter den tekst, der står nedenfor, og herefter afventer deres svar. Du skal huske, at parkeringsselskabet er forpligtet til, at ”sætte din sag i bero”. Det betyder, at de ikke må sende dig rykkere før end de har behandlet og svaret på din klage.

Denne tekst anbefaler vi, at du bruger:

“Til ParkZone,

Jeg har d.d. modtaget en kontrolafgift, hvilket jeg stiller mig uforstående overfor. Jeg mener, at afgiften er pålagt på et urigtigt grundlag, og jeg bestrider derfor afgiften. Jeg skal derfor udbede mig alle oplysninger, fotos, skitser mv., som I har for den påståede forseelse.

Mvh

……..”

Ved at have brugt denne tekst, betyder det, at du vil få tilsendt alle informationer om din parkering til den mailadresse, som du har opgivet. På dette grundlag kan du foretage en god vurdering af, om afgiften er korrekt eller forkert pålagt, altså om den er berettiget eller uberettiget.

Hvad gør du efter du modtager oplysningerne?

Hvis du, efter at have modtaget alle oplysninger, stadig er overbevist om, at afgiften er uberettiget pålagt, skal du efterfølgende og endnu engang påklage afgiften og gerne ved brug af den trinmæssige fremgangsmåde, som vi har angivet ovenfor og ved at benytte dig af deres kontaktformular.

Forskellen er, at du bedre kan begrunde din egentlige klage efter at have modtaget alle relevante informationer om afgiften, som bliver sendt til den mail, som du har opgivet,

De afviser min klage – hvad nu?

Skulle ParkZone blankt afvise din klage, så må du ikke lade dig slå ud og kaste håndklædet i ringen. Det er vores erfaring, at de fleste private parkeringsselskaber automatisk afviser din klage. Dette uanset, om afgiften er korrekt pålagt eller ej.

Vi råder dig derfor til, enten at lade os køre sagen for dig eller tage sagen direkte i Parkeringsklagenævnet.

Ønsker du at læse mere om, hvad vi kan gøre for dig, bedes du klikke HER. Du kan også læse mere om Parkeringsklagenævnet og dets procedure HER.

Beslutter du dig for at sende sagen direkte til Parkeringsklagenævnet, koster det 175 kr. Hvis du i stedet overdrager sagen til os, så betaler du ikke for dette. Du skal ej heller betale før vi har fået annulleret din afgift. Se mere under vores PRISER.

Kan du lide denne artikel?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest

Efterlad en kommentar

Læs mere