Indkørselsskilt tildækket af blade

Indkørselsskilt tildækket af blade

Parkeringsklagenævnet – Sag 102

Sagen er mellem APOCA PARKERING A/S og en uheldig parkant. Klager har fået afgiften på baggrund af at han ikke har købt en parkeringsbillet. Parkanten mener at parkeringsselskabet ikke har skiltet korrekt, fordi indkørselsskiltet er dækket af blade.

Sagens faktum

Klager skriver, at:

“Klageren har fremlagt fotos af indkørselsskiltet til områdets, der er væsentligt tildækket af blade fra et træ.”

Klager skriver herefter, at:

“Der er ikke klar skiltning ved indkørsel pga. skiltet står skjult bag et træ jeg henviser til dom fra landsretten U.2012.1962 Ø.”

Klager har derfor både taget et billede af indkørselsskiltet, og han henviser til en dommen U.2012.1962.Ø. I dommen frifandt landsretten ejeren af en p-afgift på et privat parkeringsareal da skiltningen ikke var tilstrækkelig klar og tydelig.

APOCA PARKERING A/S fremføre udelukkende, at skiltet er opsat efter gældende regler, og at “Klagers fremsendte skilte er vinkle, således at de komme til at stemme overens med klagers anbringender og dermed ikke er retvisende for de faktiske forhold på pladsen.”

APOCA nævner også at klager parkerede tæt op af et parkeringsskilt inde på selve P-pladsen, og mener på baggrund af dette, at klager burde vide at han befandt sig på en privat parkeringsplads, hvor der forefandtes betalingsparkering.

Parkeringsklagenævnets afgørelse

Parkeringsklagenævnet tager bilistens påstand til følge, og skriver blandt andet, at:

“Ud fra det fremlagte i sagen lægges det til grund, at skiltningen ved indkørslen ikke i tilstrækkelig grad var let synlig i overensstemmelse med § 3, stk. 1, 2. pkt.i bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. Det forhold, at der i øvrigt er skiltning inde på parkeringsområdet, kan ikke føre til et andet resultat.”

Det fremgår af parkeringsklagenævnets medlemmers bedømmelse, at det er lige meget om parkeringsarealet har synligt p-skilte, hvis indkørselsskiltet ikke er synligt.

Hvad kan du bruge det til?

Dommen er vigtig fordi den fastslår følgende. 1) Der skal være et synligt indkørselskilt når du parkere på parkeringspladsen, og 2) det er lige meget om skiltene på pladsen er synlige, hvis ikke indkørselsskiltet er synligt.

Vi anbefaler dig derfor altid at tage et billede af indkørselsskiltet, dvs. skiltet der skal stå ved indgangen til parkeringspladsen. Du vil kunne slippe for en ellers retfærdig parkeringsafgift, hvis skiltet er dækket af blade eller lignende.

Du kan gratis benytte nedenstående tekst, når du klager til parkeringsselskabet eller parkeringsklagenævnet:

“Til rette vedkommende,

Jeg har modtaget en parkeringsafgift fra en af jeres parkeringsvagter, som jeg ikke mener er rimelig.

Dette skyldes, at indkørselsskiltet til pladsen var tildækket/- utydeligt. Det fremgår både af tidligere retspraksis jf. U.2012.1962.Ø, og afgørelse 102 fra parkeringsklagenævnet (https://www.parkeringsklagenaevnet.dk/files/2/sag_102_afgoerelse.pdf), at indkørselsskiltet altid skal være tydeligt.

Det vil jf. ovenstående også være ligegyldigt om skiltene på selve pladsen er tydelige, når indkørselsskiltet ikke er tydeligt.

Jeg søger på baggrund af ovenstående at få afgiften annulleret. Såfremt dette ikke sker, så er jeg klar til at gå til parkeringsklagenævnet, hvor i vil ifalde en bøde på 3.500 kroner, når jeg vinder sagen.”

Du skal være opmærksom på, at når du klager hos EUROPARK, så må din klage kun indeholde 250 tegn. Dette er under al kritik, men du kan komme udenom denne begrænsning, ved at vedhæftet din klage som PDF.

 

 

Kan du lide denne artikel?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest

Efterlad en kommentar

Læs mere