Solgt bil

Bilen er solgt – har alligevel fået en parkeringsbøde

Der er flere og flere personer der oplever, at have solgt en bil og efter overdragelsen blive mødt med en parkeringsafgift, som ofte kommer som et inkassobrev fordi afgiften ikke er blevet betalt af den nye ejer. 
Det er køberens ansvar at omregistrere eller afmelde bilen inden 3 uger fra salget. Der er mange der få at undgå denne situation afmelder eller omregistrerer køretøjet lige inden bilen overleveres til køberen. I tilfælde af at man ikke har fået det gjort, og derved står i den uheldige situation hvor man modtager en parkeringsafgift tilhørende en bil man har solgt, er det rart at vide hvordan man forholder sig, for nej, det er ikke berettiget at skulle betale for en parkeringsafgift som man ikke selv bærer ansvaret for. 

Indsendelse af slutseddel

Det er heldigvis nemt at undgå at betale for parkeringsafgiften hvis bilen er solgt. Du skal blot indsende købskontrakten eller slutseddel med præcis angivelse af købers navn, adresse og eventuelle kontaktoplysninger, så parkeringsafgiften på denne måde kan blive rettet mod den retmæssige ejer af bilen. 

 Flere parkeringsselskaber vil have en formular som ligner nedenstående billede:

Bilen er solgt - har alligevel fået en parkeringsbøde

 

Du kan bruge nedenstående formulering, såfremt du
står i den uheldige situation hvor du får en parkeringsafgift efter du har
solgt din bil:

”Til rette vedkommende,

Jeg har d.d modtaget en parkeringsafgift. Jeg står dog ikke længere som ejer af køretøjet, hvorfor den med urette er fremsendt til
mig. Jeg har vedhæftet købskontrakten/slutseddel hvor den nye ejers oplysninger fremgår.

Mvh

XXX”

Jeg har kontaktet selskabet, men de vil ikke eftergive parkeringsafgiften?

Nogen gange sker det, at selvom man kontakter parkeringsselskabet og forklarer dem situationen, så vil de ikke eftergive parkeringsafgiften. I denne situation kan man vælge at holde ved og lade være med at betale bøden. 

Det der ofte sker, hvis det ikke i forvejen er sket er, at parkeringsselskabet kontakter et inkassoselskab der retter henvendelse til dig. Hvis man vælger at lade være med at betale, skal man gøre opmærksom på, at man er villig til at tage sagen i fogedretten. Hvis sagen ender i fogedretten og man kan fremlægge beviser for at bilen på tidspunktet hvor parkeringsafgiften blev givet var solgt til 3. mand, vil parkeringsafgiften blive eftergivet og herefter rettet til den egentlige ejer af bilen. 

Vil man ikke stå med sagen selv, er det her vi kommer ind i billedet! Kontakt os, så overtager vi og klager på dine vegne. 

del artiklen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Herunder kan du finde flere artikler...

Sarah Christoffersen

Observationstid

Denne artikel er udarbejdet med udgangspunkt i reglerne om offentlig parkering. Observationstid er det tidsrum hvor parkeringsvagten skal observere køretøjet,

Læs mere »
Luk menu
Close Panel